Hvis du sidder med en albue, en hæl, en skulder eller en nakke, der har drillet længe, kender du sikkert den tanke: “Jeg vil bare gerne vide, hvad der faktisk kan hjælpe.” Mange kommer til mig efter at have prøvet øvelser lidt på egen hånd, hvile, massage, måske smertestillende, og så hører de om laser mod smerter. Nogle er nysgerrige. Andre er ærligt talt trætte af smarte behandlinger med store løfter.
Det forstår jeg godt.
Jeg hedder Jørgen, er autoriseret fysioterapeut, og i min hverdag arbejder jeg med mennesker, der gerne vil have mindre smerte, men endnu vigtigere mere funktion i hverdagen. For mig er laserterapi ikke en mirakelkur. Det er et redskab. Nogle gange et godt redskab. Andre gange er det ikke det, der flytter nok.
Min guide til dig med vedvarende smerter
En typisk samtale i klinikken starter ikke med udstyret. Den starter med et menneske, der er blevet usikker på sin egen krop.
Det kan være manden, der ikke længere kan løfte sin sportstaske uden at mærke skulderen. Eller kvinden, der vågner med stiv nakke hver morgen og er begyndt at undgå helt almindelige bevægelser, fordi smerterne hele tiden ligger og lurer. Ofte har de allerede googlet sig frem til laser mod smerter og spørger mig, om det “virker”.
Det korte svar er, at det nogle gange gør. Men det afhænger af, hvad der faktisk er galt.
Når smerter varer ved
Vedvarende smerter skaber tit to problemer på én gang. Dels gør det ondt. Dels begynder kroppen og hverdagen at tilpasse sig smerten. Du bevæger dig anderledes, spænder mere op, undgår bestemte løft eller stopper måske helt med at træne.
Det er her, jeg prøver at gøre tingene enkle. Først skal jeg finde ud af, om vi står med et seneproblem, en overbelastning, en lokal irritation i vævet eller noget mere komplekst. Først derefter giver det mening at tale om behandling.
Mange har ikke brug for flere behandlinger. De har brug for en bedre forklaring og en plan, der passer til deres hverdag.
Det, jeg gerne vil afmystificere
Når folk hører ordet laser, tænker nogle på noget dramatisk eller meget teknisk. I praksis er det langt mere jordnært. Jeg bruger det som en del af en bredere fysioterapeutisk plan, hvor målet ikke bare er lindring her og nu, men at du kan bruge kroppen bedre igen.
Det betyder også, at jeg styrer forventningerne fra start. Hvis du kommer med håb om, at få behandlinger alene fjerner et problem, der er bygget op over lang tid, så er det sjældent realistisk. Hvis du derimod er indstillet på et forløb, hvor behandling, belastningsstyring og øvelser arbejder sammen, så kan laser i nogle tilfælde være en meningsfuld brik.
Hvad er laserterapi egentlig?
Når jeg taler om laserterapi, mener jeg fotobiomodulation, ofte forkortet PBM. Det lyder mere kompliceret, end det er.
Grundideen er, at man bruger lys til at påvirke biologisk væv på en kontrolleret måde. Behandlingen er non-invasiv. Huden brydes ikke, og der er ingen kirurgi involveret. Det er altså ikke den type laser, folk forbinder med film eller operationer.
En enkel måde at forstå det på
Jeg forklarer det ofte sådan til patienter: Kroppens celler skal have energi for at reparere og regulere sig. Laserlyset retter sig mod vævet, og lyset optages af strukturer i cellerne, især mitokondrierne, som er med i cellernes energiomsætning. Tanken er ikke, at lyset “fikser” vævet direkte, men at det kan støtte de processer, kroppen allerede prøver at udføre.
Det er derfor, laserterapi typisk bliver omtalt i forbindelse med smerte, inflammation og heling. I klinisk praksis er det netop den kombination, der gør behandlingen interessant ved visse muskel-, sene- og ledproblemer.
Hvor det kommer fra
De første medicinske observationer af lavdosis laserlys' effekt på vævsheling blev gjort i 1967 af professor Endre Mester i Budapest, hvilket markerede starten på det, vi i dag kender som fotobiomodulation. Moderne PBM anvender typisk lys i bølgelængdeområdet 600-1000 nm, da det effektivt kan trænge ind i vævet og påvirke cellernes energiproduktion, som beskrevet i historien om low-level laser therapy og PBM.
Praktisk pointe: Det interessante ved laser er ikke, at det er “high tech”. Det interessante er, om det er det rigtige værktøj til det rigtige væv.
Hvad jeg ser som det vigtigste
For mig er den vigtigste forståelse ikke de tekniske ord. Det er, at laser mod smerter er en målrettet lysbehandling, som kan bruges uden indgreb og uden medicin. Men det er stadig kun en metode. Den skal passe til problemet.
I nogle forløb bruger jeg den for at dæmpe lokal irritation nok til, at patienten kan begynde at bevæge sig mere normalt igen. I andre forløb vælger jeg den fra, fordi det ikke er lysbehandling, der mangler. Det er styring af belastning, bedre søvn, gradvis træning eller mere ro omkring smerterne.
Hvilke smerter kan laserterapi hjælpe med?
Her er det vigtigt at være konkret. Jeg bruger ikke laserterapi til “smerter” som en bred og løs kategori. Jeg bruger den, når der er en rimelig faglig tanke bag.
Det er ofte ved lokale problemer i muskler, sener og led, hvor vævet virker irritabelt, overbelastet eller længe om at falde til ro. Det kan være den løber, der har en genstridig akillessene. Det kan være kontormennesket med spændingspræget nakke og skulder, hvor området bliver ved med at blusse op. Eller den patient, der har svært ved at komme videre efter en mindre skade, fordi smerterne hele tiden holder aktiviteten nede.
Typiske situationer hvor jeg overvejer laser
Seneproblemer
Tennisalbue, akillesseneproblemer og andre overbelastningstilstande er eksempler, hvor laser nogle gange kan bruges som supplement.Muskelsmerter
Især når området er ømt, spændt og reaktivt, og patienten har svært ved at komme i gang med bevægelse og øvelser.Ledsmerter
Ved nogle ledproblemer kan smertelindring være vigtig nok i sig selv, fordi den gør det muligt at bruge leddet mere naturligt igen.Akutte irritationer
Ved nyere skader kan målet være at dæmpe smerte og uro i vævet, så hverdagen bliver mere håndterbar.
Det afgørende er ikke navnet på skaden
To mennesker kan godt komme ind med “samme” problem og alligevel have brug for noget forskelligt. En hælsmerte kan være meget lokal og vævsnær hos den ene og mere præget af længere tids overbelastning, søvnunderskud og usikker bevægelse hos den anden.
Derfor starter jeg ikke med laseren. Jeg starter med undersøgelsen.
Hvis årsagen ikke er nogenlunde klar, bliver valget af behandling let tilfældigt.
Hvornår jeg ikke ser laser som førstevalg
Hvis smerterne er meget diffuse, skifter placering, eller hvis hele systemet virker presset, så er laser ikke altid det mest relevante sted at begynde. Det samme gælder, hvis en patient mest af alt har brug for hjælp til gradvis tilbagevenden til aktivitet og mindre frygt for bevægelse.
Der kan behandlingen stadig have en plads. Men så er det sjældent den del, der bærer forløbet.
Fordele, bivirkninger og den videnskabelige evidens
Det, mange godt kan lide ved laserterapi, er, at behandlingen opleves rolig. Den er non-invasiv og bruges uden at bryde huden. I dansk klinisk praksis beskrives den typisk som smertefri, og formålet er ofte smertedæmpning, anti-inflammatorisk effekt og reduktion af hævelse. Nogle danske klinikker bruger high-power klasse 4-laser omkring 15-30 watt og bølgelængder omkring 810-980 nm, og behandlingstiden er ofte få minutter pr. område, som beskrevet af Esbjerg Fysioterapi og deres gennemgang af laserbehandling.
Det lyder fornuftigt. Men derfra og til at kalde det en sikker løsning for alle, er der et stort spring.
Det, jeg ser som de reelle fordele
Når laser fungerer godt, er fordelen ofte ikke kun mindre smerte. Den største værdi er tit, at patienten bedre kan begynde at bruge området igen. En skulder, der før blev holdt i ro, kan måske begynde at arbejde lidt mere frit. En øm sene kan blive mindre reaktiv, så øvelser kan gennemføres mere konsekvent.
Det er den del, jeg interesserer mig for. Ikke bare om noget lindrer, men om det åbner for funktion.
Hvad forskningen siger
Forskningen er ikke entydig, og det synes jeg, man skal sige højt. En ældre meta-analyse fandt ingen effekt på muskel-skelet-smerter i velblindede studier, mens en nyere meta-analyse fandt en moderat smertelindrende effekt og pegede på, at resultaterne bliver bedre, når behandlingen følger anerkendte doseringsanbefalinger som WALT, hvilket fremgår af meta-analysen om low level laser therapy ved nakkesmerter og muskel-skelet-smerter.
Det passer egentlig meget godt med klinisk erfaring. Dosis, præcision og valg af patient betyder noget.
Behandlinger ser ofte bedre ud i markedsføring end i virkeligheden. Virkeligheden er, at den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt gør mest forskel.
Bivirkninger og begrænsninger
De fleste tåler behandlingen fint. Det er en af grundene til, at mange gerne vil prøve den. Men fravær af store gener er ikke det samme som garanti for effekt.
Gigtforeningen vurderer ifølge den danske kliniske gennemgang ovenfor, at laser til smerter i bevægeapparatet aktuelt mangler entydig evidens for en sikker, generel effekt. Det er en vigtig nuancering. Jeg bruger derfor ikke laser som et løfte. Jeg bruger det som et forsøg på at påvirke et væv positivt inden for en plan, hvor vi hele tiden vurderer, om det faktisk flytter noget i praksis.
Laserterapi sammenlignet med shockwave-behandling
Mange spørger mig, om laser og shockwave egentlig gør det samme. Det gør de ikke.
Laser arbejder med lys. Shockwave arbejder med trykbølger. De kan begge bruges ved smerter i muskler, sener og led, men de føles forskelligt og vælges ofte af forskellige grunde. Hvis du vil have en separat gennemgang af trykbølgebehandling, har jeg beskrevet det nærmere i min artikel om hvad shockwave-behandling er.
Forskel på Laserterapi og Shockwave
| Kriterie | Laserterapi (PBM) | Shockwave (Trykbølger) |
|---|---|---|
| Behandlingsform | Lysbaseret behandling | Mekaniske trykbølger |
| Hvordan det føles | Ofte rolig og skånsom | Ofte mere intens og tydeligt mærkbar |
| Formål i praksis | Dæmpe smerte og irritation i vævet | Påvirke væv mere mekanisk og bruges ofte ved seje, lokale seneforløb |
| Typiske situationer | Når jeg ønsker en mere blid støtte til vævet | Når problemet er meget lokalt, stædigt og belastningsrelateret |
| Rolle i et forløb | Ofte supplement til øvelser og belastningsstyring | Også et supplement, men typisk med en anden klinisk intention |
Hvordan jeg vælger mellem dem
Hvis en patient er meget øm, irritabel og reagerer på næsten al belastning, hælder jeg oftere mod den mildere løsning først. Hvis problemet er mere langvarigt, lokalt og klassisk for en senelidelse, kan shockwave i nogle tilfælde være mere relevant.
Nogle forløb giver mening med én metode. Andre kræver, at jeg kombinerer behandling med træning og løbende justering af hverdagsbelastning. Det vigtige er ikke, hvilken maskine der bruges. Det vigtige er, om valget passer til vævet og til mennesket foran mig.
Sådan forløber en behandling med laser i min klinik
Når nogen kommer til mig for at høre om laser mod smerter, starter vi ikke på briksen med det samme. Jeg vil først forstå problemet ordentligt.
Jeg spørger ind til, hvornår smerterne kom, hvad der provokerer dem, hvordan hverdagen ser ud, og hvad patienten gerne vil kunne igen. Derefter undersøger jeg bevægelse, styrke, ømhed, belastningstolerance og mønstre i symptomerne. Det er her, jeg vurderer, om laser er relevant eller om vi skal gå en anden vej.
Selve behandlingen
Hvis jeg vurderer, at laser giver mening, foregår det enkelt. Du sidder eller ligger afslappet, og jeg placerer laserhovedet på eller tæt ved det område, vi vil behandle. Nogle mærker meget lidt. Andre mærker en let varme eller bare, at der sker noget lokalt.
Behandlingen er som regel kort pr. område. Det afgørende for mig er ikke, at vi “får givet noget behandling”, men at vi bagefter kan vurdere, om vævet reagerer i en brugbar retning.
Det jeg holder øje med undervejs
Jeg ser sjældent laser som en løsning alene. Jeg bruger den som en del af et forløb, hvor jeg hele tiden spørger: Kan du bevæge dig lidt friere nu. Er morgenstivheden mindre. Kan du lave dine øvelser mere roligt. Reagerer området mere forudsigeligt.
Hvis svaret er ja, er det et godt tegn. Hvis der ikke sker noget meningsfuldt, justerer jeg.
En behandling skal give retning. Hvis den ikke ændrer noget, skal planen ændres.
Et typisk forløb i praksis
Ved nyere problemer kan man nogle gange hurtigt se, om vævet tager imod behandlingen. Ved længerevarende gener skal man ofte tænke mere i et forløb over tid, hvor behandling og aktiv indsats følges ad.
Det kan for eksempel være en patient med albuesmerter, som i starten har svært ved at løfte, bære og træne. Her kan laser bruges for at dæmpe irritationen, mens jeg samtidig justerer greb, belastning og øvelser. Det er ofte den kombination, der gør, at forløbet bliver holdbart og ikke bare et kort pusterum.
I klinikker som StopSmerten.nu indgår laserbehandling netop som én mulig del af en samlet plan efter en faglig vurdering. Det er et privat tilbud uden for den offentlige sygesikring, og det betyder i praksis, at forløbet kan tilpasses den enkelte uden standardpakker.
Hvornår bør du overveje laserterapi?
Jeg synes, laserterapi giver mest mening for dig, der har et relativt afgrænset problem i muskler, sener eller led, og hvor der er en faglig begrundelse for at forsøge at dæmpe irritation og støtte vævet lokalt.
Det er især relevant, hvis smerterne forhindrer dig i at komme videre med det, der egentlig skal bære løsningen. Bevægelse. Øvelser. Gradvis belastning. Bedre tillid til kroppen. Når smerterne står i vejen for det, kan en supplerende behandling være nyttig.
Det taler for at overveje det
Du har et lokalt problem
Smerterne sidder forholdsvis tydeligt et sted og hænger sammen med bestemte bevægelser eller belastninger.Du søger et supplement
Du forventer ikke et quick fix, men vil gerne understøtte et aktivt forløb.Du reagerer på overbelastning
Vævet virker irritabelt, og der er behov for at skabe mere ro, så genoptræningen kan lykkes.
Det taler for at være mere forsigtig
Hvis smerterne er meget udbredte, svinger meget uden klart mønster eller har stået på så længe, at hele din hverdag og søvn er påvirket, så skal man tænke bredere. Her er det ikke sikkert, at lokal behandling rammer det vigtigste problem.
Det betyder ikke, at laser er ubrugeligt. Men det betyder, at forventningerne skal være realistiske, og at planen skal være større end selve behandlingen. I nogle tilfælde giver det mere mening at arbejde med belastning, styrke, restitution og vævets tolerance over tid. Hvis arvæv eller stivhed spiller ind i et område, kan det også være relevant at læse om behandling af arvæv, fordi vævets kvalitet og bevægelighed nogle gange påvirker, hvordan smerterne opleves i hverdagen.
Mit afsluttende råd
Hvis du overvejer laser mod smerter, så få først en ordentlig vurdering. Ikke for at få “grønt lys” til en bestemt behandling, men for at finde ud af, hvad problemet faktisk kræver.
Jeg ser de bedste forløb hos dem, der forstår, at behandling ikke kun handler om at få dæmpet smerte. Det handler om at få kroppen tilbage i funktion og holde den der. Det er også den tilgang, jeg forbinder med langsigtet sundhed. Ikke jagten på en enkelt løsning, men en plan, der giver mening i et helt almindeligt liv.