Måske står du i den situation, jeg ofte møder i klinikken. Du har haft ondt i en sene eller et led længe nok til, at det er blevet frustrerende. Du har prøvet at tage den med ro, måske lavet nogle øvelser, måske fået behandling, men problemet vender tilbage, så snart du går lidt mere til den i hverdagen, på arbejdet eller i din træning.
På det tidspunkt begynder mange at spørge til PRP. De har hørt om det fra en ven, en idrætsudøver eller en privat klinik og vil gerne vide, om det faktisk giver mening. Det er et fair spørgsmål.
Jeg hedder Jørgen, jeg er ejer af StopSmerten.nu og autoriseret fysioterapeut. Når jeg taler med patienter om PRP, prøver jeg først og fremmest at gøre behandlingen mindre mystisk. PRP er hverken en mirakelkur eller noget, man skal afvise per automatik. Det er et behandlingsredskab, som i nogle tilfælde kan være relevant, især når vi taler om længerevarende seneproblemer eller visse ledsmerter. Men det giver kun mening, hvis det sættes ind i den rigtige sammenhæng med belastningsstyring, genoptræning, styrketræning og realistiske forventninger.
PRP behandling: Når kroppens egne kræfter skal hjælpe
Jeg ser jævnligt patienter, som kommer ind med den samme historie i lidt forskellige versioner. En løber med en akillessene, der har brokket sig i måneder. En håndværker med smerter ved albuen, som gør det svært at løfte og arbejde. En motionsaktiv person med knæsmerter, som ikke helt slipper, selv om hverdagen ellers fungerer nogenlunde.
Fælles for dem er ofte, at problemet ikke længere føles akut. Det føles fastlåst. Og når smerter bliver langvarige, leder man naturligt efter noget, der kan hjælpe kroppen videre.
Når spørgsmålet om PRP dukker op
I de samtaler kommer spørgsmålet tit meget direkte. Hvad er PRP behandling egentlig, og er det noget for mig?
Mit ærlige svar er, at PRP kan være relevant for nogle, men ikke for alle. Det afhænger af, hvad der er galt, hvor længe det har stået på, hvordan vævet reagerer på belastning, og hvad man allerede har prøvet. Hvis en sene er irritabel, men endnu ikke har fået en ordentlig chance med målrettet træning og belastningsstyring, er det sjældent dér, jeg ville starte. Hvis et forløb derimod har stået stille længe, og symptomerne bliver ved med at vende tilbage, kan PRP være en mulighed, man tager med i overvejelserne.
Praktisk regel: PRP giver mest mening som en del af en plan. Ikke som en hurtig løsning uden opfølgende træning.
Det er også vigtigt at forstå, at PRP ikke står alene i det landskab, patienter møder i en privat klinik. Mange bliver præsenteret for flere muligheder. Shockwave, laserterapi, øvelser, styrketræning, manuel behandling, ændring af belastning i hverdagen og i nogle tilfælde en lægelig vurdering af, om en injektionsbehandling kan være relevant.
Min tilgang som fysioterapeut
I mit arbejde fylder især led- og muskelsmerter, sports- og belastningsskader, ryg- og nakkesmerter samt genoptræning efter længerevarende smerteforløb. Her handler det sjældent om at finde én magisk metode. Det handler om at finde den kombination, der passer til personen foran mig.
Jeg bruger ofte laserterapi som en central del af et samlet forløb ved smerter i muskler, sener og led, fordi det for nogle patienter kan være med til at dæmpe irritation og gøre det lettere at komme i gang med den aktive del. Men jeg vurderer altid behandlingen op mod funktion, styrke, bevægelighed, søvn, restitution og hverdagsbelastning. Det samme gælder, når PRP bliver en del af samtalen.
Det vigtigste er ikke, om en behandling lyder avanceret. Det vigtigste er, om den passer til problemet.
Hvad er PRP og hvordan virker det i kroppen
PRP står for Platelet-Rich Plasma, altså blodpladerigt plasma. Hvis man skal sige det helt enkelt, er PRP en måde at samle noget af kroppens eget reparationsberedskab og føre det hen til et område, hvor vævet har svært ved at komme videre.
Det er derfor, jeg ofte forklarer det som et slags internt reparationshold. Kroppen har allerede værktøjerne. PRP handler om at koncentrere dem og placere dem mere målrettet.
Selve processen i korte træk
Ved PRP tager man patientens eget blod og centrifugerer det, så blodpladekoncentrationen i plasmaet typisk bliver 3–8 gange højere end i normalt fuldblod. Det koncentrerede plasma indeholder blandt andet vækstfaktorer som PDGF og TGF-β, som er med til at aktivere reparationsprocesser i skadede sener, brusk og muskler. Behandlingen kræver typisk 1–3 injektioner med 2–4 ugers interval, og effekten skal ses i sammenhæng med aktiv genoptræning, som beskrevet i denne gennemgang af PRP i ortopædisk brug.
Det lyder teknisk, men princippet er ret jordnært. Man tager en lille mængde blod. Blodet køres i en maskine, som adskiller bestanddelene. Derefter bruges den del, hvor blodpladerne er koncentreret, til injektion i det område, man ønsker at påvirke.
Hvorfor blodplader betyder noget
Blodplader er mest kendt for deres rolle i størkning af blod, men de gør mere end det. De frigiver signalstoffer, som kroppen bruger, når væv skal hele. De signaler kan påvirke blandt andet celleaktivitet, vævsopbygning og dannelse af nye blodkar.
I praksis betyder det ikke, at en slidt sene bliver helt ny. Det betyder heller ikke, at et led bliver nulstillet. Men det kan være med til at skubbe et væv i en retning, hvor det igen reagerer bedre på den belastning, vi efterfølgende doserer gennem træning og genoptræning.
Når PRP virker bedst, oplever patienten sjældent, at injektionen alene løser problemet. De oplever, at kroppen begynder at tåle den rigtige belastning bedre.
Det, PRP ikke kan
Det er vigtigt at sige højt. PRP erstatter ikke styrke. Det erstatter ikke søvn, restitution eller en gradvis tilbagevenden til aktivitet. Og det kan ikke kompensere for, at man fortsætter med en belastning, kroppen tydeligt ikke kan følge med til.
Derfor vil jeg altid se PRP i sammenhæng med hele forløbet. Hvis en patient har nedsat styrke omkring skulder, hofte, knæ eller ankel, så er det stadig noget, vi skal arbejde med. Hvis ryg eller nakke er blevet sårbar efter lang tid med smerter og inaktivitet, så kræver det stadig en rolig genopbygning af funktion, tryghed og kapacitet.
Hvilke tilstande kan typisk behandles med PRP
Når patienter spørger mig om, hvad er PRP behandling i praksis, er mit svar næsten altid knyttet til bestemte typer problemer. Jeg tænker først på de forløb, hvor væv har været belastet længe, og hvor fremgangen er blevet langsom eller svingende.
Det gælder især sener. Det gælder også nogle ledproblemer. Og i andre fagområder bruges PRP også til hud og hårtab, men i mit arbejde er det især bevægeapparatet, der er relevant.
Seneproblemer der er gået i stå
Jeg ser ofte mennesker med klassiske overbelastningsskader. Det kan være tennisalbue, springerknæ, akillessenesmerter, hælsmerter eller skulderrelaterede senegener. Mange har allerede prøvet pauser, øvelser eller behandlinger i forskellige omgange, men symptomerne kommer tilbage, når de vil løbe, styrketræne, arbejde tungt eller bare fungere normalt uden at tænke over kroppen hele tiden.
Her kan PRP være relevant som et supplement, især hvis vævet virker trægt og ikke responderer tilfredsstillende på et ellers fornuftigt forløb. I Danmark er PRP siden midten af 2010'erne blevet mere accepteret til specifikke tilstande. En oversigtsartikel viste en stigning på over 40 % i kliniske studier af PRP mellem 2010 og 2018 for knæslidgigt og seneskader, og studierne viste, at 60–75 % af patienter med kroniske seneproblemer i knæ, hæl og skulder oplevede betydelig smertelindring efter 3–6 måneder, hvilket understreger, at PRP ofte bruges som supplement til fysioterapi og ikke som erstatning, som beskrevet i denne omtale af udviklingen i Danmark.
Ledsmerter hvor målet er bedre funktion
Et andet område er ledsmerter, særligt ved milde til moderate slidforandringer, hvor formålet ikke er at skabe ny brusk, men at forbedre funktion og dæmpe smerter nok til, at personen kan bevæge sig mere frit og få bedre udbytte af træning.
Det er en vigtig skelnen. Mange tror, at en injektion skal reparere alt. Sådan fungerer det ikke. I et godt forløb er målet mere beskedent og ofte mere nyttigt. Mindre smerte, bedre tolerance for hverdagsbelastning, mere overskud til at gå, rejse sig, gå på trapper, træne eller sove uden konstant irritation.
Andre anvendelser uden for mit kerneområde
PRP bruges også i æstetisk behandling og ved hårudtynding. Der findes klinikker, som arbejder med PRP i hud og hovedbund, hvor plasmaet injiceres for at stimulere lokale væv. Det er ikke det, jeg selv arbejder med som fysioterapeut, men det er en del af det samlede billede af, hvor metoden anvendes.
Det afgørende spørgsmål er ikke, om PRP kan bruges et sted i kroppen. Det afgørende er, om det giver mening til netop din problemstilling, på netop dette tidspunkt i forløbet.
Hvis man har ryg- eller nakkesmerter, uspecifikke muskelsmerter, nedsat balance, stivhed efter stillesiddende arbejde eller gener efter en periode med lav fysisk aktivitet, er PRP sjældent det første sted, jeg ville kigge. Her er det ofte vigtigere at arbejde med bevægelse, styrke, søvn, gradvis belastning, laserterapi hvor relevant, og en tydelig plan for hverdagsfunktion.
Sådan foregår et typisk behandlingsforløb med PRP
Når en patient overvejer PRP, er det ofte selve injektionen, der fylder i hovedet. I virkeligheden er det samlede forløb vigtigere end selve stikket. Det gode resultat afhænger af forarbejdet, den præcise udførelse og det, man gør bagefter.
Før behandlingen
Først skal der være styr på vurderingen. Det lyder enkelt, men det er her mange forløb står og falder. Man skal vide, hvilket væv der er problemet, og om symptomerne passer til det, man tror. Ved sene- og ledsmerter giver det ofte mening at kombinere den kliniske undersøgelse med billeddiagnostik, så man ikke gætter mere end nødvendigt. Hvis du vil læse om den del, har jeg beskrevet det nærmere under ultralydsscanning med henvisning.
I den fase vurderer man også, om PRP overhovedet er det rigtige valg. Nogle patienter er bedre tjent med et mere konservativt forløb først. Andre har haft så langvarige symptomer, at det er rimeligt at tage næste skridt.
Selve proceduren
En typisk PRP-behandling varer mellem 30 og 60 minutter. Der tages typisk 12–24 ml blod, som centrifugeres for at isolere det blodpladerige plasma, og selve injektionen i området er ofte overstået på få minutter, som beskrevet i denne praktiske gennemgang af PRP-forløbet.
Det er en forholdsvis enkel procedure set udefra. Men præcision betyder noget. Ved senebehandling og visse ledbehandlinger vælger mange at arbejde ultralydsvejledt, så materialet placeres så præcist som muligt.
Tiden efter injektionen
Det er her, jeg ofte bruger mest tid på at forventningsafstemme. Nogle tror, de skal have en injektion og så vente på, at kroppen ordner resten. Sådan ser de fleste gode forløb ikke ud.
Et typisk efterforløb kan ligne dette:
De første dage
Området kan være ømt, og belastningen justeres. Målet er ikke total inaktivitet, men heller ikke at presse vævet unødigt.Den tidlige genopbygning
Når irritationen har lagt sig nok, starter man med målrettede øvelser. Her er doseringen vigtigere end viljestyrken.Progression tilbage til funktion
Derefter bygger man langsomt op mod arbejde, gang, løb, styrketræning, sport eller de aktiviteter, der faktisk betyder noget i hverdagen.
En injektion kan starte et nyt kapitel. Men det er træningen, der skriver resten af historien.
For mange patienter giver det også mening at arbejde med de ting, der lå bag problemet til at begynde med. For hurtig optrapning. For lidt styrke. For lidt variation i belastning. Dårlig restitution. Eller usikkerhed i forhold til, hvor meget kroppen kan tåle. Det er samme princip, jeg arbejder med i andre genoptræningsforløb, også efter operation, ved ryg- og nakkesmerter eller ved længerevarende muskel- og ledsmerter. Funktion bygges gradvist op.
PRP sammenlignet med Shockwave hvad skal man vælge
Det spørgsmål får jeg ofte, og det er et godt spørgsmål. For mange patienter står ikke kun mellem behandling eller ingen behandling. De står mellem flere muligheder. Her nævnes PRP og shockwave ofte i samme samtale, især ved seneproblemer.
Det er vigtigt at sige, at de to behandlinger ikke gør det samme. De arbejder på forskellige måder, og valget afhænger af problemets karakter.
To forskellige principper
Shockwave er en mekanisk påvirkning udefra. Man arbejder med trykbølger rettet mod vævet. I praksis bruger man det ofte ved hælspore, akillesseneproblemer, tennisalbue, springerknæ og andre klassiske belastningsskader.
PRP er en biologisk stimulation indefra. Man bruger patientens eget blodmateriale og injicerer det i det område, man vil påvirke.
Den forskel betyder noget i klinikken. Shockwave er non-invasiv. PRP er mere invasiv, fordi det er en injektionsbehandling. Derfor vil en trinvis tilgang ofte give god mening.
Hvornår jeg typisk tænker det ene før det andet
Her er den enkle version af min kliniske tankegang:
| Situation | Hvad jeg ofte overvejer først |
|---|---|
| Klassisk senebelastning, hvor der endnu ikke er prøvet meget målrettet behandling | Shockwave, træning, belastningsstyring og eventuelt laserterapi |
| Langvarig senesmerte, hvor et ellers fornuftigt forløb er gået i stå | PRP kan komme på tale som supplement |
| Patient som ønsker mindst mulig invasiv behandling først | Shockwave er ofte mere oplagt |
| Problemstilling med behov for lægelig injektionsvurdering | PRP kan være relevant i udvalgte tilfælde |
Der findes begrænset forskning, der direkte sammenligner PRP og shockwave for de samme lidelser i store danske studier. Valget baseres derfor ofte på klinisk erfaring, skadens art og varighed samt tidligere behandlingsrespons. Mange kliniske retningslinjer foreslår en trinvis tilgang, hvor mindre invasive behandlinger som shockwave kan forsøges, før man overvejer mere invasive metoder som PRP, som beskrevet i denne gennemgang af PRP og PRF i forhold til valg af behandling.
Det, patienter ofte har mest brug for
De fleste har ikke brug for et enten eller. De har brug for en ærlig vurdering. Hvis du er nysgerrig på den mere konkrete side af shockwave, har jeg skrevet mere om det under hvad er shockwave behandling.
Hvis et væv ikke er blevet belastet rigtigt endnu, hjælper det sjældent at hoppe direkte til den mest avancerede løsning.
Det er også her, laserterapi kan have sin plads. I min hverdag ser jeg ofte, at patienter med smerter i sener, muskler og led har glæde af et samlet forløb, hvor behandling bruges til at skabe ro nok til, at den aktive genoptræning kan lykkes. Det gælder, uanset om hovedproblemet sidder i skulder, hofte, knæ, ankel eller fod. Behandlingen skal gøre det lettere at genvinde funktion. Ikke erstatte arbejdet med den.
Vigtige overvejelser og realistiske forventninger til PRP
PRP kan være et godt redskab, men det er stadig bare et redskab. Det er sådan, jeg synes, man skal se det. Ikke som en garanti. Ikke som en genvej. Og heller ikke som noget, der nødvendigvis er bedre end alt andet.
Hvem det typisk kan være relevant for
PRP kan være relevant for den patient, der har en længerevarende sene- eller ledproblematik, hvor en grundig vurdering peger på, at der kan være mening i at prøve en biologisk behandlingsform som supplement til et struktureret genoptræningsforløb.
Det kan især være den person, som gerne vil tilbage til almindelig funktion, arbejde, løb, styrketræning eller sport, men som har brug for mere end bare ro. Ofte er det også en fordel, at patienten er indstillet på at arbejde aktivt med øvelser, belastningsstyring og tålmodig progression bagefter.
Hvem det ikke nødvendigvis er relevant for
PRP er ikke nødvendigvis det rigtige valg, hvis problemet først og fremmest skyldes manglende styrke, dårlig belastningsstyring, usikkerhed i bevægelse eller et forløb, hvor man endnu ikke har prøvet en rolig og veltilrettelagt træningsindsats.
Det er heller ikke mit første valg ved mange mere diffuse muskelspændinger, almindelige ryg- og nakkesmerter eller situationer, hvor hverdagsstress, søvn, stillesiddende arbejde og lav fysisk kapacitet spiller en større rolle end selve vævet.
Hvad man realistisk kan forvente over tid
Nogle mærker bedring forholdsvis tidligt. Andre oplever et mere ujævnt forløb, hvor symptomerne først ændrer sig gradvist. Det er helt almindeligt, at et behandlingsforløb kræver justeringer undervejs.
Man skal også være indstillet på, at der kan komme lokal ømhed efter en injektion. Fordi materialet kommer fra kroppen selv, opfatter mange behandlingen som tryg, men det ændrer ikke ved, at man stadig skal have respekt for, at det er en medicinsk procedure, som skal udføres og vurderes korrekt.
Mit vigtigste råd er enkelt. Få en ordentlig vurdering, før du vælger behandling. Den rigtige plan er næsten altid mere værd end den mest spændende metode.
PRP foregår typisk i privat regi, og neutralt sagt er det ikke en offentlig tilskudsbehandling. Det er også værd at tage med i sine overvejelser, så beslutningen bliver truffet på et oplyst grundlag.
På den lange bane er målet det samme, uanset om et forløb inkluderer PRP, shockwave, laserterapi eller klassisk fysioterapi. Du skal kunne mere i din hverdag med færre begrænsninger. Du skal have bedre tillid til kroppen, mere styrke, bedre belastningstolerance og en plan, der også holder, når behandlingen er slut.
Hvis du står med en længerevarende sene- eller ledsmerte og er i tvivl om, hvilken vej der giver bedst mening, kan du altid starte med en rolig faglig vurdering hos mig på StopSmerten.nu. Vi arbejder privat og uden tilskud fra den offentlige sygesikring, og fokus er altid at finde en realistisk løsning med behandling, træning og langsigtet funktion i centrum.