Det begynder ofte ret uskyldigt. En murren i albuen, når du løfter kaffekoppen, vrider en karklud eller sidder længe ved musen. Så går der nogle dage eller uger, og pludselig fylder det mere, end du havde regnet med.
Jeg hedder Jørgen, og som autoriseret fysioterapeut og ejer af StopSmerten.nu taler jeg jævnligt med mennesker, der er blevet overraskede over, hvor meget en irriteret albue kan forstyrre hverdagen. Det gælder både dem, der arbejder ved computer, dem der bruger værktøj, og dem der bare gerne vil kunne træne, sove og klare almindelige ting uden at tænke over albuen hele tiden.
Når folk søger på tennisalbue vs golfalbue, vil de som regel bare have et klart svar på ét spørgsmål. Hvad er det egentlig, jeg har ondt af? Det er et godt spørgsmål, men i klinikken er svaret sjældent kun teori. Det handler om, hvor smerten sidder, hvad der provokerer den, hvordan den opstod, og om der kan være noget andet end et seneproblem på spil.
En smerte i albuen der ikke vil gå væk
Jeg møder tit den samme historie i lidt forskellige versioner. En person har haft travlt på arbejdet, måske med mange gentagne bevægelser, måske med lange dage foran skærmen. En anden har været i haven, malet, løftet meget eller været i gang med et projekt hjemme. Smerten er ikke kommet som et dramatisk uheld. Den er bare blevet hængende.
Det frustrerende ved albuesmerter er, at de rammer midt i helt almindelige bevægelser. At løfte en pose, tage fat om et dørhåndtag eller bære indkøbsposer burde være simpelt. Når det gør ondt i albuen, bliver selv små opgaver pludselig noget, man tager tilløb til.
Når hverdagen begynder at tilpasse sig smerten
Mange opdager først problemet rigtigt, når de begynder at kompensere. De skifter hånd. De undgår bestemte løft. De holder igen i træningen. De tænker mere over, hvordan de tager fat, end de plejer.
Albuesmerter er sjældent kun et spørgsmål om smerte. Det bliver hurtigt også et spørgsmål om funktion, usikkerhed og irritation i hverdagen.
Det er ofte her, bekymringen vokser. For er det bare overanstrengelse, eller er der noget mere alvorligt? De fleste håber, det går over af sig selv, og nogle gange gør det også. Men når smerten fortsætter, har man brug for at forstå forskellen på de to mest almindelige mønstre, nemlig tennisalbue og golfalbue.
Hvem artiklen især er relevant for
Det her er særligt relevant for dig, hvis du kan genkende noget af dette:
- Smerte ved greb og vrid som når du åbner glas, bruger værktøj eller vrider en klud
- Ømhed omkring albuen som enten sidder tydeligt på indersiden eller ydersiden
- Gener ved computerarbejde eller andre ensidige belastninger i arm og underarm
- Usikkerhed om træning fordi du ikke ved, om du bør holde pause eller begynde at styrke området
Mit mål er ikke at gøre det mere kompliceret, end det er. Tværtimod. Når man forstår forskellen i praksis, bliver det lettere at vælge den rigtige vej videre.
Tennisalbue vs Golfalbue den grundlæggende forskel
Den mest enkle forklaring er stadig nyttig. I Danmark beskriver sundhed.dk tennis- og golfalbue som en overbelastningsskade i albuen, hvor tennisalbue rammer senefæstet til fingrenes strækkemuskler på ydersiden af albuen, mens golfalbue rammer senefæstet til fingrenes bøjemuskler på indersiden.
Det er det første, jeg orienterer mig efter i klinikken. Ikke fordi det fortæller hele historien, men fordi det giver et godt udgangspunkt.
Tænk på underarmen som to arbejdshold
Hvis man skal gøre det let at huske, kan man se underarmen som to muskelgrupper, der hjælper hånden med hver sin type arbejde.
Den ene side hjælper især med at strække håndled og fingre. Når det område bliver overbelastet ved senefæstet på ydersiden af albuen, taler vi typisk om tennisalbue.
Den anden side hjælper især med at bøje håndled og fingre og med kraftigt greb. Når det område er irriteret ved indersiden af albuen, peger det mere mod golfalbue.
Tennisalbue vs golfalbue i et hurtigt overblik
| Kendetegn | Tennisalbue (Lateral epikondylit) | Golfalbue (Medial epikondylit) |
|---|---|---|
| Typisk smerteplacering | Ydersiden af albuen | Indersiden af albuen |
| Irriteret område | Senefæste for strækkemuskler | Senefæste for bøjemuskler |
| Provokeres ofte af | Håndleds- og fingerstræk | Håndledsbøjning og kraftigt greb |
| Hverdagsoplevelse | Smerte ved løft med håndfladen nedad eller ved at holde om ting | Smerte ved greb, klem og belastning med håndfladen opad eller bøjet håndled |
Praktisk tommelfingerregel: Yderside peger ofte mod tennisalbue. Inderside peger ofte mod golfalbue. Men det er kun begyndelsen på vurderingen.
Hvorfor navnene snyder lidt
De fleste, jeg ser med de her smerter, spiller hverken tennis eller golf. Navnene hænger ved, men de beskriver dårligere og dårligere, hvem problemet rammer. I praksis er det oftere arbejde, hobbybelastning og gentagne hverdagsbevægelser, der forklarer symptomerne.
Derfor er tennisalbue vs golfalbue bedst forstået som to forskellige mønstre af overbelastning omkring albuen, ikke som sportsskader i snæver forstand.
Symptomer og selvtest lyt til din krop
Placeringen af smerten giver en retning, men symptomerne fortæller mere end bare inderside eller yderside. Mange beskriver en lokal ømhed i albuen, som kan trække ned i underarmen. Nogle mærker især smerte, når de griber om noget. Andre føler mere en stikkende irritation ved bestemte bevægelser.
Klinisk er forskellen nyttig, fordi tennisalbue typisk sidder på ydersiden og oftere provokeres af håndleds- og fingerstræk, mens golfalbue typisk sidder på indersiden og oftere provokeres af håndledsfleksion og kraftigt greb. Det er en praktisk differentiering, som også hjælper, når man selv prøver at beskrive problemet.
Typiske tegn jeg ofte hører beskrevet
Her er de mønstre, der går igen:
- Ved tennisalbue mærker mange smerte på ydersiden af albuen ved løft, musearbejde, greb om pander eller når de strækker håndleddet bagud
- Ved golfalbue kommer generne oftere ved kraftigt greb, bæring, træk og bevægelser, hvor håndleddet bøjes
- Ved begge typer kan man føle træthed eller svaghed i underarmen, selv om problemet egentlig sidder ved albuen
Hvis du vil læse mere om de klassiske tegn, har jeg også skrevet en guide om symptomer på tennisalbue.
To enkle selvtests
Selvtests kan ikke stille en sikker diagnose, men de kan hjælpe dig med at observere mønsteret.
Test for ydersiden af albuen
Stræk armen frem med håndfladen nedad. Bøj håndleddet fremad med hjælp fra den anden hånd. Hvis det tydeligt trækker eller gør ondt på ydersiden af albuen, kan det pege mod tennisalbue.Test for indersiden af albuen
Stræk armen frem med håndfladen opad. Bevæg håndleddet bagover eller sæt let spænding på bøjersiden. Hvis det fremkalder smerte på indersiden af albuen, kan det pege mod golfalbue.
Hvornår selvtest ikke er nok
Det vigtige er ikke kun, om en test gør ondt. Det vigtige er hvor det gør ondt, hvordan det føles, og om symptomerne passer med resten af historien.
Hvis en selvtest giver en diffus, strålende eller prikkende smerte i stedet for en tydelig lokal ømhed, bliver jeg mere opmærksom på, om der kan være andet end et klassisk seneproblem.
Det er især relevant, hvis du også oplever snurren i fingre, udstråling op i overarmen eller en smerte, der ikke rigtig følger et klart mønster.
Årsager der ikke altid handler om sport
Navnene får mange til at tænke på ketcher og golfkølle. Men ærligt talt handler mange tilfælde af tennisalbue vs golfalbue om noget helt andet. I hverdagen ser jeg langt flere, der har provokeret albuen gennem arbejde eller gentagne praktiske opgaver.
Det giver god mening. Mange spørgsmål om tennisalbue vs golfalbue handler i praksis om arbejde, ikke sport, og belastninger som greb, vrid og værktøjsbrug er ofte en vigtig del af forklaringen.
De typiske belastninger i hverdagen
Det er sjældent én enkelt bevægelse, der er problemet. Ofte er det summen af mange små belastninger.
- Computerarbejde kan irritere underarmen, især hvis hånden ligger spændt ved mus og tastatur i mange timer
- Værktøjsarbejde belaster ved gentagne greb, vrid og tryk
- Praktiske opgaver hjemme som maling, havearbejde, rengøring eller bæring kan holde senefæstet i gang længere, end vævet kan følge med til
- Små børn på armen er en klassiker, især når løft sker hurtigt og i lidt akavede vinkler
Det handler om belastning og kapacitet
Jeg forklarer det ofte sådan. Problemet opstår, når den belastning du udsætter vævet for, er større end den kapacitet vævet har lige nu. Det betyder ikke nødvendigvis, at du gør noget forkert. Det betyder bare, at sene og muskulatur ikke har kunnet følge med.
Det er også grunden til, at hvile alene sjældent løser alt. Hvis albuen kun bliver skånet, men ikke gradvist bygget op igen, vender symptomerne ofte tilbage, når du går tilbage til samme hverdag som før.
Hvem det typisk er relevant for
I praksis tænker jeg især i de her grupper:
- Kontoransatte med mange timer i samme stilling og gentagne småbevægelser
- Håndværkere og faglærte hvor greb, vrid og værktøjsbrug fylder meget
- Motionister som hurtigt har skruet op for belastningen
- Forældre og bedsteforældre som løfter og bærer mere, end albuen er vant til
Det gør også forebyggelse mere konkret. Man skal ikke nødvendigvis stoppe med at bruge armen. Man skal forstå, hvad den reagerer på, og hvordan man fordeler belastningen bedre.
Mit blik på behandling i klinikken
Når jeg vurderer en albue, starter jeg ikke med behandling. Jeg starter med at finde ud af, hvad der faktisk er problemet. Smerter på indersiden er ikke automatisk golfalbue, og smerter omkring albuen er ikke altid et rent seneproblem.
Det er vigtigt, fordi smerter på indersiden af albuen også kan skyldes andre tilstande som ulnaris-nervepåvirkning eller irritation fra nakken, og derfor er en grundig klinisk udredning afgørende.
Først skal jeg vide hvad albuen reagerer på
I undersøgelsen ser jeg blandt andet på:
- Smerteplacering om den er tydeligt lokal eller mere diffus
- Provokation hvilke bevægelser, greb og belastninger der udløser symptomerne
- Styrke og tolerance hvordan underarm og hånd reagerer ved simple test
- Mulig påvirkning fra nakke eller nerver hvis mønsteret ikke passer rent med et senefæsteproblem
Det er ofte her, de praktiske forskelle viser sig. En klassisk tennisalbue opfører sig anderledes end nerveirritation. En golfalbue med lokal ømhed føles anderledes end en smerte, der også giver prikken i ringfinger og lillefinger.
Sådan bruger jeg laserterapi i et forløb
Når billedet passer med en overbelastet sene, bruger jeg ofte laserterapi som en del af forløbet. For mig er det ikke en mirakelløsning, men et redskab til at dæmpe irritation og skabe ro nok til, at patienten kan komme videre med den del, der virkelig gør forskellen over tid, nemlig den gradvise opbygning.
Jeg bruger laserterapi især ved sene-, muskel- og ledsmerter, hvor området er følsomt og let bliver provokeret af hverdagens belastninger. Mange oplever, at det gør det lettere at tolerere øvelser og almindelig aktivitet, når irritationen falder.
Behandling virker bedst, når den gør det muligt at belaste klogere bagefter. Hvis man kun jagter symptomlindring, mangler den halve løsning.
Som en del af det samlede billede kan man også læse om behandling af golfalbue, hvor forskellige muligheder og overvejelser er beskrevet.
Det som ofte virker bedst i praksis
Det, der typisk hjælper mest, er en kombination af flere ting:
- Aflastning med omtanke så man ikke bliver ved med at puste til irritationen
- Konkrete justeringer i hverdagen ved arbejde, løft og greb
- Gradueret styrketræning så sene og muskulatur kan tåle mere igen
- Tålmodighed fordi vævstilpasning sjældent følger et hurtigt tempo
Det, som oftest ikke virker, er enten total passivitet eller det modsatte. At presse igennem uden hensyn. Begge dele kan holde problemet i gang.
Jeg arbejder generelt med et roligt forløb, hvor vi følger, hvordan albuen reagerer fra uge til uge. StopSmerten.nu er en privat klinik uden tilskud fra den offentlige sygesikring, og derfor er det også vigtigt for mig, at et forløb giver mening i praksis og er bygget op omkring noget, du faktisk kan bruge i din hverdag.
Vejen tilbage forløb øvelser og forebyggelse
Den gode nyhed er, at de fleste kommer godt videre. Ifølge Helsenorge bliver over 90 % tilnærmelsesvis smertefri med normal funktion efter ét år uden nogen behandling, hvis belastningen reduceres og arbejdsopgaver tilpasses. For mig er det en vigtig påmindelse om, at albuen ofte kan falde til ro. Men også om, at tålmodighed og belastningsstyring betyder meget.
Hvordan et realistisk forløb ofte føles
Et forløb er sjældent helt lineært. Nogle har det bedre i nogle dage og får så et lille tilbageslag efter havearbejde, træning eller en travl arbejdsuge. Det er normalt.
Jeg ser ofte et mønster som dette:
- Tidlig fase hvor målet er at dæmpe irritationen og finde belastninger, der kan justeres
- Mellemfase hvor enkle øvelser og statiske spændinger kan introduceres uden at provokere for meget
- Senere fase hvor mere egentlig styrketræning gør albuen mere modstandsdygtig i forhold til hverdag og arbejde
Øvelser og styrke gør forskellen på den lange bane
Jeg bruger styrketræning som et redskab, ikke som straf. Øvelserne skal være tilpas præcise og tilpas rolige til, at vævet kan følge med. For nogle starter det med lette isometriske spændinger. For andre giver det mening at gå videre med kontrolleret træning for håndled, greb og underarm, når smerterne er mere rolige.
Målet er ikke bare at få en stille albue. Målet er at få en albue, der kan bruges igen.
Det er også her, jeg tænker longevity. Ikke som noget avanceret, men som evnen til at bevare styrke, funktion og frihed i kroppen over tid. Hvis du bygger kapaciteten op igen, står du bedre næste gang hverdagen bliver krævende.
Hvem det ikke altid er nok for
Hvis smerterne bliver mere diffuse, hvis du får udtalt prikken eller føleforstyrrelser, eller hvis et ellers fornuftigt forløb ikke flytter noget, skal man tænke bredere. Så er det ikke sikkert, at problemet kun handler om en overbelastet sene.
Det vigtigste er derfor ikke at finde den hurtigste løsning. Det er at finde den rigtige forklaring og derefter arbejde roligt, konsekvent og realistisk med belastning, restitution og styrke. Det er som regel den vej, der holder længst.